Schließen
BibleServer is a donation based project by ERF Medien.
25 € will help us to secure next years funding.
Hjælp

Bibelen på hverdagsdansk

Fordelen ved at adlyde Gud

1 En sang af David om dengang, han foregav at være gået fra forstanden foran kong Abimelek, så kongen sendte ham væk.
2 Jeg vil prise Herren til hver en tid, altid fortælle om hans magt og storhed.
3 Jeg glæder mig over, hvad Herren har gjort, lad de forkuede høre det og fryde sig.
4 Kom og slut jer til mig, lad os sammen prise Herren.
5 Jeg bad Herren om hjælp, og han svarede mig, han befriede mig fra al min frygt.
6 De, som stoler på Herren, skal stråle af glæde, for han vil aldrig nogensinde skuffe dem.
7 Jeg råbte til Herren i min nød, og han reddede mig ud af mine problemer.
8 For Herrens engel redder enhver, som ønsker at gøre Guds vilje.
9 Prøv selv at opleve Herrens godhed, lykkelige er de, der søger hjælp hos ham.
10 Adlyd Herren, I, som tilhører ham, de, der følger ham, får, hvad de har brug for.
11 Selv stærke løver lider nød og sulter, men de, der stoler på Herren, lider ingen nød.
12 Kom, mine børn, og hør, hvad jeg siger. Jeg vil lære jer, hvordan man viser Herren ære.
13 I, der gerne vil have et godt liv og ønsker jer gode dage,
14 I skal holde jeres tunge i skak og ikke lade løgn komme over jeres læber.
15 Hold jer fra det onde, gør det gode og stræb efter fred.
16 Herren beskytter de retskafne og hører deres bøn om hjælp.
17 Men han er imod dem, der handler ondt. Han udrydder dem helt, så de ikke huskes.
18 Han hører de retsindiges råb om hjælp, redder dem ud af deres problemer.
19 Herren er hos dem, der føler sig knust, han hjælper dem, der er dybt deprimerede.
20 De uskyldige kommer også ud i problemer, men Herren hjælper dem igennem dem alle.
21 Ja, han beskytter dem fra alt det onde, så de ikke bliver knust derved.
22 De onde må bøde for deres ondskab, de, der bekæmper de uskyldige, bliver straffet.
23 Men Herren redder sine tjenere. De, der søger ham, bliver ikke straffet.
© 2016 ERF Medien