Schließen
BibleServer is a donation based project by ERF Medien. 25 € will help us to secure next years funding.
Hjælp

Bibelen på hverdagsdansk

Jerusalem - en uduelig vinstok

1 Herren sagde til mig:
2 »Du menneske, hvad kan man bruge træet fra en vildtvoksende vinstok til? Det kan ikke sammenlignes med skovens andre træer.
3 Man kan ikke engang bruge det til at lave knager eller kroge af.
4 Prøver man at bruge det til brændsel, brænder de tynde grene alt for hurtigt, mens stammen har svært ved at fænge.
5 Det kan altså hverken bruges til forarbejdning eller som brændsel.
6 Jerusalems indbyggere er som en vildtvoksende vinstok, jeg har kastet på bålet.
7 Jeg vil sørge for, at de, der undslap ilden første gang, kommer på det næste bål. Da vil I indse, at jeg er Herren.
8 Ja, jeg lægger landet øde, fordi de gjorde oprør imod mig.«
© 2016 ERF Medien