Schließen
BibleServer is a donation based project by ERF Medien. 25 € will help us to secure next years funding.
Hjælp

Bibelen på hverdagsdansk

Kong Jotam af Juda

1 Jotam var 25 år, da han blev konge, og han regerede i Jerusalem i 16 år. Hans mor hed Jerusha, en datter af Zadok.
2 Han gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne, som hans far Uzzija havde gjort - og han dristede sig ikke til at gå ind i Herrens tempel. Alligevel fremturede folket i deres ugudelighed.
3 Jotam byggede nordporten i Herrens tempel, og han genopbyggede bymuren ved Ofelhøjen, hvor templet lå.
4 Desuden byggede han flere byer i Judas bjergland, og han byggede fæstninger og udkigstårne i skovene.
5 Han førte krig mod ammonitterne og besejrede dem. I de følgende tre år måtte de svare ham en årlig skat på 3,5 tons sølv, 10.000 sække hvede og 10.000 sække byg.1
6 Jotam blev således en magtfuld konge, for han adlød omhyggeligt Herren, sin Gud.
7 Resten af Jotams liv og virke og hans krige med andre konger, er beskrevet i Israels og Judas kongers krønikebog.
8 Som sagt var han 25 år, da han blev konge, og han regerede i Jerusalem i 16 år.
9 Da han døde, blev han begravet i Davidsbyen. Hans søn Ahaz blev konge efter ham.
1 På hebraisk 100 talenter sølv og 10.000 kor. Se noten til 2,9.
© 2016 ERF Medien